SYGEPLEJERSKEN nr. 28 1996.

Stort forbrug i Danmark

AF CHARLOTTE FRENDVED HANSEN, JOURNALIST.

Selv om forbruget af benzodiazepiner i Danmark er faldende, er det stadig langt større, end det er i de øvrige skandinaviske lande. For nogle år siden viste en undersøgelse, at ca. 10 procent af befolkningen har anvendt sove- eller nervemedicin inden for de seneste 14 dage (1).

Forbrugsmønsteret for benzodiazepiner er undersøgt flere steder i Danmark inden for det seneste årti. Generelt viser opgørelserne, at ca. to tredjedele af brugerne er kvinder, og at forbruget stiger med alderen hos begge køn. En fjerdedel af mennesker over 80 år tager benzodiazepiner.

Hovedparten, ca. 90 pct., af medicinen ordineres i almen prakis.

En stor opgørelse fra Århus Amt i slutningen af 1980'erne (2) viste, at tre fjerdedele af den ordinerede mængde psykofarmaka i almen praksis var benzodiazepiner. Patienterne fik ofte recept på medicinen, uden at de havde haft direkte kontakt med læge. Lægerne skrev recept på psykofarmaka efter telefonisk henvendelse fra patienterne ved ca. halvdelen af alle førstegangsordinationer og ved 80 pct. af receptfornyelserne. Xrhusundersøgelsen viste også, at kun en tredjedel af de patienter, der fik psykofarmaka (hovedsagelig benzodiazepiner), havde en egentlig psykiatrisk diagnose, for eksempel symptomneurose, psykose eller psykopati. Resten af patienterne blev vurderet som værende psykisk normale. Årsagerne til ordinationerne var da for eksempel søvnbesvær, nervøsitet eller eksistentielle problemer. En opgørelse over benzodiazepinforbruget i Svendborg i 1990 (3) viste, at seks procent af byens indbyggere havde fået en eller flere recepter på benzodiazepiner i løbet af en tomåneders periode. Undersøgelsen viste blandt andet, at lægerne var tilbageholdende med at udskrive store mængder benzodiazepiner til yngre mennesker, mens ældre mennesker i gennemsnit fik ordineret større mængder af gangen.

En landpraksis med to læger uden for Svendborg blev fulgt i en treårig periode fra 1988 til 1990 (4). Godt ti Pct. af patienterne fik ordineret anxiolytika (benzodiazepiner) i løbet af de tre år. 68 pct. af ordinationerne skete ved indirekte kontakt mellem patient og læge i form af receptfornyelser. I Nykøbing Falster (5) endte 18 procent af samtlige lægekonsultationer i løbet af en måned med en recept på benzodiazepiner, viste en opgørelse fra 1989. Over halvdelen af recepterne lød på 100 tabletter eller derover. I gennemsnit blev der ordineret over 50 tabletter pr. gang.

Forbruget kan nedsættes

Forsøg flere steder i landet har vist, at en del af benzodiazepinbrugerne forholdvis let kan bringes til at stoppe forbruget.

I Odder syd for Århus gennemførtes i 1989-1990 et projekt (6,7) med deltagelse af samtlige 12 praktiserende læger i kommunen. Lægerne havde tilsammen ca. 19.000 patienter, deriblandt 576, der havde brugt benzodiazepiner i over et år. To tredjedele af dem havde taget benzodiazepiner i mere end ti år, og halvdelen havde aldrig forsøgt nedtrapning. Hovedparten af brugerne var begyndt at tage nervemedicinen i forbindelse med akutte kriser, fx dødsfald blandt deres nærmeste. En fjerdedel var begyndt i forbindelse med somatisk sygdom og indlæggelse på sygehus, og en fjerdedel havde simpelt hen glemt, hvorfor de var begyndt. De blev tilbudt en række samtaler med det formålatnedsættemedicinforbruget. 175 af langtidsbrugerne tog imod tilbuddet og fik hver fire samtaler a en halv times varighed. Benzodiazepinforbruget ændrede sig hos de patienter, der tog imod tilbuddet om samtaler: 28 pct. holdt op og 29 pct. reducerede forbruget. 35 pct havde uændret forbrug. Alt i alt vurderede lægerne, at 38 pct. af patienterne havde fået det bedre efter samtalerne. Kun to pct. havde det dårligere. Det samlede benzodiazepinforbrug i kommunen faldt med 20 pct. l Holbæk by (8) lykkedes det for nogle år siden at nedsætte forbruget af sovemedicin betydeligt i forbindelse med en oplysningskampagne, der omfattede pressen, de praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og plejehjem. Tre måneder efter kampagnens afslutning var salget af sovemedicin i Holbæk 29 pct. lavere end før kampagnen. Efter yderligere et år var salget 39 pct. lavere end før kampagnen. I en praksis med to læger og ca. 2.500 patienter på Lolland forsøgte man med objektiv information til benzodiazepinbrugerne (9). Gennem en tremånedersperiode fik alle patienter, der henvendte sig for at forny en recept på benzodiazepiner, udleveret et kortfattet skriftligt materiale med objektiv, upersonlig information om stofferne. Efter at have modtaget materialet meldte patienten tilbage, om vedkommende fortsat ønskede præparatet. De blev også tilbudt støtte til at holde op med at tage benzodiazepiner, men beslutningen var lagt op til patienten selv. Resultatet var, at i månederne efter undersøgelsens afslutning faldt antallet af ordinerede døgndoser til under det halve af, hvad det var før undersøgelsens start.

Sammenlagt viser de tre forsøg, at en del langtidsbrugere af benzodiazepiner kan blive medicinfri efter en forholdsvis lille indsats fra sundhedsvæsenets side. Men der er også en stor gruppe, der fortsætter. Treårs-opgørelsen fra Svendborg (4) viser, at der blandt langtidsbrugerne af benzodiazepiner er en svært belastet patientgruppe. Cirka halvdelen af de patienter, der blev ordineret anxiolytika i den treårige periode, blev betegnet langtidsbrugere og modtog 96 pct. af den samlede anxiolytika-mængde.

En undersøgelse af denne patientgruppe viste, at de gik dobbelt så hyppigt til lægen som folk i almindelighed, og de blev indlagt seks gange så hyppigt på psykiatrisk afdeling. En fjerdedel af dem var førtidspensionister og en fjerdedel havde tidligere eller nuværende alkoholproblemer. Konklusionen på undersøgelsen er, at hvis benzodiazepinforbruget for denne gruppe skal nedsættes, kræver det, at patienterne tilbydes mere intensiv støtte.

Litteratur

  1. »Sundhed og sygelighed i Danmark 1987«, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1988.
  2. Holm, Martin og Olesen, Frede: »Psykofarmakaordination i almen praksis«, Ugeskrift for Læger 21. august 1989, side 21222133.
  3. Bjerrum, Lars, Christensen, Peer Brehm og Hostrup, Larsen Per: »Benzodiazepinordination i almen praksis«, Ugeskrift for Læger 1. februar 1993, side 315-319.
  4. Christensen, Peer Brehm, Bjerrum, Lars og Glent-Madsen, Lene: »Tre års anxiolytikaforbrug i almen praksis«, Ugeskrift for Læger 17. august 1992, side 2301-2305.
  5. Troest, Annelise: »Ordination af benzodiazepinpræparater i Nykøbing Falster Kommune«, Ugeskrift for Læger 28. juni 1993, side 2029-2032.
  6. Noe-Nygaard, Ellen og Ovesen, Laurits Chr.: »Karakteristik af en gruppe langtidsbrugere af benzodiazepiner som modtager tilbud om samtaler hos egen læge«, Ugeskrift for læger 7. september 1992, side 2489-2492.
  7. Noe-Nygaard, Ellen og Ovesen, Laurits Chr.: »Ændres forbruget hos langtidsbrugere af benzodiazepiner ved samtaletilbud i almen praksis?«, Ugeskrift for Læger 7. september 1992, side 2485-2488.
  8. Witt, Klaus og Hector, Ole: »Nedbringelse af sovemiddelforbruget ved hjælp af sundhedsoplysning«, Ugeskrift for Læger 2. december 1991, side 3460-3463.
  9. Andreasen, Carsten M., Errebo-Knudsen, Lisbeth og Kristensen, Kim A.: »Patientinformation kan reducere forbruget af benzodiazepiner i almen praksis«, Ugeskrift for Læger 6. november 1989, side 2968-2970.

SYGEPLEJERSKEN 28/96

Bragt på www.benzoinfo.dk med forfatterens tilladelse.

[top] [indhold] [artikler]