De mest almindelige typer nerve- og sovemedicin kan fremkalde de symptomer, som de egentlig skulle lindre.

Det kan være svært og tage lang tid, at slippe ud af pilleafhængigheden.

Af Jens Frydenlund, overlæge.

Sove- og nervemedicin af typen benzodiazepiner:

I Danmark bruger omkring 8% sove- og nervemedicin regelmæssigt. Sundhedsstyrelsen og verdens sundhedsorganisation WHO anbefaler, at sovemedicin højst bruges i 2-uger og, at nervemedicin kun anvendes i sammenlagt fire uger. Trods disse anbefalinger har mange danskere anvendt disse lægemidler i 10-20-30 år. Dette uden at være klar over, hvilke konsekvenser et langtidsbrug har.

Jens Frydenlund Nielsen
Jens Frydenlund Nielsen
Foto: Steen Jarbøel

Vanedannende:

Siden 1961 har man vidst at sove- og nervemedicin kan være afhængighedsskabende efter ganske få ugers anvendelse. Halvdelen af de mennesker, der bruger sove- og nervemedicin, oplever ingen særlige symptomer når de holder op efter kortere eller længere tids brug.

Den anden halvdel vil opleve forskellige ubehagelige symptomer, som tegn på abstinenser. (Se skema). Sværhedsgraden kan variere fra person til person, og der er mange faktorer, der kan gøre sig gældende. Her bør nævnes, at dosisstørrelse og behandlingstidens varighed er af væsentlig betydning. Med andre ord kan abstinenssymptomerne blive meget voldsommere for den, der har taget store doser i lang tid, i forhold til den person der har taget en beskeden mængde i kortere tid. Men selv mindste dosis kan medføre abstinenssymptom.

Bivirkninger:

Allerede efter kort tids brug kan sove- og nervemedicin give anledning til en lang række bivirkninger. Allerede fra første dosis kan opmærksomheden og reaktionsevnen påvirkes. Det samme gælder hukommelsen og indlæringsevnen. Pårørende oplever ofte disse forandringer tydeligere end brugeren. Siden påvirkes den psykiske energi i varierende grad fra energiforladthed til egentlige depressive symptomer. Samtidigt kan der hos nogle mennesker ses humørsvingninger, irritabilitet eller aggressionsudbrud. Behandlingen ledsages almindeligvis af søvnproblemer, da den normale søvnrytme påvirkes.

Ikke alle de mennesker, der bruger nervemedicin, har fået den på grund af angst.

Typisk begynder deres medicinkarriere i forbindelse med en mindre krise. En del af disse mennesker oplever ved daglig brug med tiden en stigende uro og rastløshed, der siden kan udvikle sig til angst. I første omgang bliver det besværligt at være sammen med mange mennesker. De undgår sociale sammenkomster. Det bliver pludseligt svært, at køre med tog og bus. Den daglige tur til supermarkedet bliver til et mareridt. De kan ikke længere holde ud at være i butikken og det er helt umuligt at stå i kø uden af få panik.

Medicinen giver mindre og mindre symptomlindring. Den hjælper nu ganske få timer. Tiden til næste tablet bliver efterhånden svær, hvis man ikke falder for fristelsen at tage en til før tid.

Tanken om at sænke dosis findes ikke længere. Man har måske prøvet flere gange blot for at konstatere, at angsten vendte tilbage nu fem eller ti gange så stærk.

Nervemedicin har uden tvivl en god angstdæmpende og beroligende virkning på kort sigt. Ingen kan dog med sikkerhed sige noget om, hvor længe medicinens positive virkning holder sig. Brugerne har ofte en urealistisk forestilling om medicinens gavnlige virkning. De ser sjældent sammenhængen mellem medicinens virkning og symptomernes opståen.

Lignende bivirkninger kan opstå ved regelmæssig anvendelse af sovemedicin. Samtidigt bør det understreges, at sovemedicin ofte giver anledning til langvarige søvnproblemer, der kan vare adskillige uger ud over nedtrapningsfasen.

Den onde cirkel

Når medicinen går ud af kroppen, kan der opstå abstinenser. Symptombilledet er ofte meget broget og svært at gennemskue. Typisk melder der sig en ubeskrivelig uro, rastløshed eller angst. Brugerne føler sig personlighedsforandrede, til tider inde i en ostekokke, men en oplevelse af uvirkelighed. Når de så tager en pille, mindskes en lang række af disse symptomer. Dette får mange til at tro, at de virkelig er syge og at de behøver medicinen. Der virker jo tilsyneladende!

Men symptomerne kommer tilbage efter få timer og sådan fortsætter det måned efter måned.

Nedtrapningen

For at bryde den onde cirkel er det vigtigt at trappe langsomt ud af medicinen.

Nedtrapningen bør altid gøres i samråd med den behandlende læge. Der kan i sjældne tilfælde opstå livstruende tilstande, hvis man holder pludselig op efter en årelang anvendelse af nervemedicin. Det frarådes, at man selv eksperimenterer med medicinnedtrapning.

De brugere, der har været i behandling i flere år, bør indstille sig på, at nedtrapning tager lang tid. I ambulant behandling er der tale om en 3 til 12-måneders nedtrapning. Abstinensfasen kan vare betydelig længere tid. Som tommelfingerregel kan siges, at der kan gå lige så mange måneder som antal år, man har været i behandling, før man er symptomfri.

 

Skema

Oversigt over lægemidler der indeholder Benzodiazepiner. - Disse lægemidler er af Sundhedsstyrelsen betegnet som afhængighedsskabende.

Alopam, Alprazolam, Alprox, Apodorm, Apozepam,
Bromam,
Diazepam, Dormicum, Dumolid, Dumozolam,
Flunipam, Flunitrazepam, Frisium,
Halcion,
Klopoxid,
Lexotan, Lomesta, Lorabenz,
Mogadon,
Nitrazepam,
Oxabenz, Oxapax,
Pacisyn, Pronoctan,
Rilamir, Risolid, Rivotril, Ronal,
Stesolid,
Tafil, Temazepam, Temesta, Tranxene, Trazolam, Triazoral,
Valaxona, Valium.

Alle links i denne liste henviser til medicin.dk

 

Bivirkninger og abstinenssymptomer:

Angst, panik, fobier
Irritabilitet & aggressivitet
Depression & nedstemthed
Søvnproblemer
Uvirkelighedsfølelse
Uro & rastløshed
Hukommelse- og koncentrationsbesvær
Rysten, balanceproblemer og svimmelhed
Muskelkramper, sitren, rykninger (tics)
Sanseoverfølsomhed
Lyd, lys og følesans
Smagsforstyrrelser, metalsmag
Tågesyn
Hovedpine
Paræstesier (nedsat følelse eller prikkende eller stikkende oplevelser)
Svedture
Kvalme og mave- tarmgener
Influenzalignende episoder
Brystsmerter

www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies