BENZODIAZEPIN NEDTRAPNING

Denne anvisning bygger på flere års arbejde med benzodiazepin-nedtrapning. Den kan anvendes til såvel indlagte som ambulante klienter. De hovedretningslinier som fremhæves her er i overensstemmelse med de erfaringer kolleger har gjort uden for Danmark.

Af psykiater Jens Frydenlund Nielsen

Den langsomme ambulante nedtrapning

  1. Nedtrap helst med det lægemiddel patienten er i behandling med (undtagelser se punkt 3).
  2. Ved samtidig behandling med flere benzodiazepiner skal lægemidlet med den korteste halveringstid nedtrappes først. Almindeligvis sovemidler først. Fortsæt derefter med det andet eller de andre lægemidler.
  3. Nedtrapningstiden er individuel. Hovedreglen er en dosissænkning på 10-20% med to til fire ugers mellemrum. Typisk tager den sidste del af nedtrapningen meget længere tid. Det er ikke ualmindeligt at skære ned til 1 til 5% af den oprindelige dosis. Hos særligt følsomme kan intervallerne forlænges, og man kan evt. skifte til Diazepam - se punkt 5. Det kan tage i gennemsnit 6 til 18 måneder at gennemføre en ambulant nedtrapning.
  4. Dosis øges ALDRIG, hvis abstinenssymptomerne bliver besværlige eller voldsomme. Forlæng i stedet nedtrapningsintervallet med en eller to uger. Nedtrapningen går måske for stærkt.
  5. Evt. skift til Diazepam bør ske gradvist og trinvist og således, at patienten under skiftet får den tilsvarende dosis i Diazepam og derved ikke samtidig nedsættes i dosis. Udskift 10-15% af dosis med en uges mellemrum. Se de sammenlignelige styrker i sammenligningstabel. Nedtrapningen gennemføres herefter med en sænkning af Diazepam på 1 mg med 2-6 ugers interval.
  6. Aftal altid nedtrapningen med patienten. Foreslå patienten selv at lave et nedtrapningsskema eller at gøre det i samarbejde. Brug i videst mulige omfang patientens egne forslag. Anbefal patienten at bruge en dagbog.
  7. Understreg, at nedtrapningsskemaet ikke er bindende. Det skal rumme muligheder for ændring af dosis størrelsen og intervalændringer. Punkt 4 bør man altid fastholde.
  8. Under samtalerne er det vigtigt med regelmæssige støttesamtaler. Den første informerende samtale kan vare op til en time. Samtalerne skal primært indeholde kort og præcis information om abstinenssymptomer. Må gerne gentages hver gang man mødes. Brug gerne en fiktiv 0 til 10 skala, som over tid vil vise, at der er sket fremskridt (se abstinensskema herunder). Spørg til abstinenssymptomernes sværhedsgrad og få patienten til at forholde sig til skalaen. Patienterne husker normalt ikke de fremskridt, de gør under nedtrapningen og mærker først meget sent i forløbet de små forandringer, som er indtrådt. Behandlerens opgave er derfor også at påvise og minde patienten om fremskridt. I begyndelsen anbefales det at mødes 15-30 min. med en til to ugers mellemrum, fordi patienten gennemgående ikke orker og ikke kan rumme ret meget i de første faser af nedtrapningen. Senere kan konsultationerne vare lidt længere med større intervaller. Den tætte kontakt giver patienterne en oplevelse af tryghed. Det er ofte en fordel at samarbejde med de pårørende under nedtrapningen. De bemærker almindeligvis fremskridt og forandringer før patienten selv.
  9. Undgå sovemedicin og anden støttemedicin. Skal der bruges noget, prøv da Truxal eller Nozinan. Mod søvnforstyrrelser kan Mianserin 10-30 mg eller Remeron 15 mg anvendes. Mange patienter har glæde af øreakupunktur, som kan have en abstinenslindrende virkning.
  10. Undgå at skifte fra et benzodiazepin til et andet benzodiazepin. Der findes en række beskrivelser af uventede og uheldige reaktioner i forbindelse med pludselige behandlingsændringer. Undtagelser er anført under punkt 5. Ved afhængighed af Zopiclon, Zolpidem og Zaleplon er det ofte nøvendigt at skifte til Diazepam.

Abstinensskema

Symptomer/Styrke 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Angst, panik, fobier
Irritabilitet, aggressivitet, agitation
Depression, nedstemthed,
energiforladt
Søvnproblemer
Depersonalisations
(uvirkeligheds)-oplevelse
Uro og rastløshed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Koordinationsbesvær (ataxi) og rysten
Balanceproblemer og svimmelhed
Muskelkramper, muskelsmerter,
rykninger (tics)
Lyd- og lysfølsomhed
Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring
Smagsforandringer (metalsmag)
Tågesyn
Hovedpine
Lettere lammelser
(Parestesier)
Svedeture
Kvalme
Appetitløshed
Diarré, forstoppelse
Influenzalignende episoder
Hallucinationer
Brystsmerter
Mavesmerter

Bragt på benzoinfo.dk med tilladelse af Jens Frydenlund

www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies