|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] [Jens Frydenlunds artikler] |
|
|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [nedtrapning] [rådgivning] [Jens Frydenlunds artikler] |
BENZODIAZEPINER OG
BESLÆGTEDE STOFFER
Jens Frydenlund, Speciallæge i psykiatri
BENZODIAZEPINNEDTRAPNING - HVORFOR og HVORDAN ?
HYPNOTIKA - sovemedicin MAX 2 UGER
"For sovemidler gælder det generelt, både for benzodiazepiner og for dem, der bindes til samme type af receptorer, at de er til kort tids brug. Anvendelsen bør altid begrænses til de svære, invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt. Sovemidlerne bør kun bruges i 1-2 uger, hvorefter situationen og den medicinske behandling bør vurderes på ny. Skift mellem benzodiazepiner inden for samme præparattype løser ikke de problemer, der kan opstå vedrørende udvikling af tolerans og forekomst af reboundfænomener, dvs. forstærkede symptomer ved seponering."
"Udover den sedative effekt har benzodiazepinerne også en sikker anxiolytisk virkning, men de bør kun bruges, hvor den sygelige tilstand kan betragtes som belastende, alvorlig og af en vis varighed. Det må dreje sig om velbeskrevne angstsyndromer, hvis forløb bør følges løbende og konsekvent under behandlingen. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymring over almenmenneskelige problemer. Ved forskellige somatiske sygdomme kan der være indikation for en kortvarig anvendelse af benzodiazepiner, men man bør være opmærksom på risikoen for maskering af somatiske symptomer."
ANXIOLYTIKA - angstdæmpende medicin MAX 4 UGER
"Benzodiazepiner bør så vidt muligt ordineres til korte behandlingsforløb. Når der er tale om anxiolytisk behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger og allerede ved starten træffe aftale om varighed og aftrapning. Det er vigtigt at følge effekten nøje, og man bør tage sin indikationsstilling op til overvejelse, hvis de centrale symptomer - angst, anspændthed og søvnforstyrrelser - ikke er påvirket væsentligt i denne periode, idet man næppe kan forvente væsentlige nye behandlingsgevinster herefter."
| Diagnose | Mænd antal=1.154 | Kvinder antal=2.503 | Total antal=3.657 | |
| 1) Normal | 18,2 | 17,0 | 17,4 | |
| 2) Paramorbi | ||||
| Søvnbesvær | 17,2 | 16,2 | 16,5 | |
| Eksistentielle problemer | 6,1 | 5,8 | 5,9 | |
| Nervøsitet | 11,6 | 16,6 | 15,0 | |
Blandet / andet | 10,7 | 11,0 | 10,9 | |
| 3) Egentlig psykisk sygdom | ||||
| Symptomneurotiske | 8,8 | 10,7 | 10,1 | |
| Psykotiske | 11,2 | 13,7 | 12,9 | |
| Psykopat | 8,1 | 3,1 | 4,7 | |
| Blandet / andet | 8,2 | 5,9 | 6,7 | |
| 100,0 | 100,0 | 100,0 | ||
Kilde: Martin Holm & Frede Olesen, Ugeskr Læger 1989; 151:2126-9
Se også opgørelsen fra Ebba Holme Hansen, Lægemiddelstyrelsen 1997.
| Generisk navn | Sammenlignelige doser | Halveringstid timer | Handelsnavn |
|---|---|---|---|
| Alprazolam | 0,5 mg | 12 | Alprazolam "Pfizer", Alprox®, Tafil® |
| Bromazepam | 6 mg | 15 | Bromam®, Lexotan® |
| Chlordiazepoxid | 25 mg | 72 | Klopoxid "DAK", Risolid® |
| Clobazam | 20 mg | 40 | Frisium® |
| Clonazepam | 0,5 mg | 40 | Rivotril® |
| Diazepam | 10 mg | 72 | Apozepam®, Diazepam "DAK", Hexalid®, Stesolid®, Valaxona®, Valium |
| Flunitrazepam | 1 mg | 24 | Flunipam®, Flunitrazepam "Mylan", Rohypnol, Ronal |
| Lorazepam | 1 mg | 12 | Lorabenz, Temesta® |
| Lormetazepam | 1,5 mg | 10 | Pronoctan® |
| Nitrazepam | 10 mg | 24 | Apodorm®, Dumolid, Mogadon®, Nitrazepam "DAK", Pacisyn |
| Oxazepam | 20 mg | 10 | Alopam®, Oxabenz®, Oxapax, Oxazepam "SAD", Serepax, |
| Triazolam | 0,5 mg | 3 | Halcion®, |
| Bz-agonister Kemisk set ikke benzodiazepiner, men virker på de samme receptorer og bør derfor omgås som benzodiazepiner. |
|||
| Baclofen | 20 mg | 5 | Baklofen "Merck MM", Lioresal® |
| Zaleplon | 20 mg | 3-4 | Sonata® |
| Zolpidem | 20 mg | 2-3 | Nimadorm®, Stilnoct®, Zonoct, Zolpidem "1A Farma" |
| Zopiclone | 15 mg | 5-7 | Imovane®, Imozop®, Imoclone®, Zopiclone "Actavis" |
De sammelignelige doser er fundet ved klinisk erfaring af professor C. Heather Ashton.
Plasmahalveringstiden, eller halveringstiden, som den også kaldes, er et mål for, hvor hurtigt et lægemiddel forsvinder fra plasma (blodet) og derfor fra kroppen.
Efter en halveringstid er der altså halvdelen tilbage af den oprindelige mængde. Efter 2 halveringstider er der forsvundet yderligere en halvdel. Det vil sige at der nu er en fjerdedel tilbage af den opringelige mængde. Efter 3 er der en ottendedel tilbage osv.
Halveringstiden for et lægemidel kan være forskellig fra person til person eftersom nogle er bedre/dårligere til at nedbryde og udskille de enkelte lægemiddelstoffer. Det gælder for eksempel ældre mennesker, hvis lever eller nyrer ikke længere fungerer som de gjorde engang.
Halveringstiden har betydning for hvor hurtigt abstinenserne viser sig og dermed for patientens egen oplevelse af afhængighed. Med en kort halveringstid (f.eks. med Alprazolam) kommer abstinenserne hurtigere og der skal oftere tages en ny pille. Ved en lang halveringstid kommer abstinenserne langsommere og der er måske kun behov for en pille hver 2. eller 3. dag (f.eks. diazepam). Det er ofte nemmere at nedtrappe midler, der har lang halveringstid.
Angstdæmpende
Søvnfremkaldende
Muskelafslappende
Anti-epileptisk (krampehæmmende)
Amnesisk - nedsætter korttidshukommelsen
Angstfremkaldende under behandlingen.
Udvikling af angsttilstande ved langtidsbehandling - se illustration.
Fra uro til generaliseret angst.
Rebound symptomer (tilbageslagsvirkning) efter kort tids brug (2 til 4 uger og derover)
Rebound insomnia (tilbageslags søvnløshed)
Rebound anxiety (tilbageslags angst)
Rebound betyder, at det oprindelige problem (typisk angst, uro og søvnløshed), vender tilbage i forstærket form ved ophør med medicinen.
Kognitive funktioner påvirkes allerede efter en enkelt dosis og kan være meget udtalte ved langtidsbrug. Kan fremkalde pseudodemens.
Påvirker hukommelsen, indlæringsprocessen, genkaldelsen, overblikket, struktureringsevnen, den visiospatiale opfattelse, koncentrationsevnen m.m. Medfører tilstandsafhængig indlæring.
Har en antiterapeutisk virkning ved psykoterapi
Fremkalder en lang række af somatiske og psykiske symptomer ved langtidsanvendelse. Dvs. allerede efter 4 uger.
Ida: Er parat til at tage hjem for at hente medicinen, hvis hun opdager, at hun har glemt den derhjemme. Hun er parat til at sætte selv en udlandrejse over styr for at have medicinen på sig.
Guntan: Jeg var nok lidt fobisk som ung. Efter at jeg var begyndt på medicinen begyndte fobierne at tage til. Jeg kunne pludselig ikke færdes på torve og åbne pladser. Det blev en plage at være sammen med mange mennesker. Det var ikke til at holde ud at være sammen med andre, når jeg skulle spise eller blev budt til fest.
Ingmar: Det begyndte med at jeg var bange for at flyve. Siden begyndte jeg at tage en pille når jeg skulle til et møde eller følte mig stresset. Så fik jeg brug for sovepiller. Jeg mistede overblikket og gik neden om og hjem med firma og mistede det hele.
Frits: Jeg levede i en imaginær verden. I min syge hjerne tænkte jeg. Når en pille tre gange dagligt er godt, så må 3 gange 3 være 3 gange så godt. Siden satsede jeg alle mine penge og mistede alt. Som min hjerne fungerede med medicin troede jeg at intet kunne gå galt.
Bente L.: Jeg var inde i en skal og mistede interessen for mine omgivelser. Jeg følte at pillerne styrede mit liv. Jeg kunne ikke gå nogen steder uden pillerne.
Liselotte: Jeg havde ikke overskud til noget. Jeg måtte have pillerne med mig når jeg skulle ud.
Datteren: Det var som om hun var optaget af en anden person - pillerne.
Ada: Pillerne virkede godt i begyndelsen. Kort tid efter fik jeg dundrende hovedpine. Gennem min læge fik jeg paracetamol og kodein. Men det blev bare værre. Så fik jeg konstateret forhøjet blodtryk og anginapectoris. Alt dette er væk i dag. Jeg har stadig problemer med at køre i tog og bus.
Marianne: Jeg blev nødt til at skrive alting ned for at huske. Min korttidshukommelse fungerede ikke.
Kunne tidligere færdes uden medicin - Går nu aldrig uden medicin
| Symptomer | Peterusson Lader 1981 N=16 | Pecknold 1982 N=29 | Ashton 1984 N=12 | Hallström Lader 1982 N=10 | Lader 1984 N=24 | Fontaine 1984 N=16 | Tyrer 1983 N=41 | Lader Peterusson 1983 N=22 | Tyrer 1981 N=40 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Angst, panik, fobier | 100 | 100 | 90 | 100 | 44 | 100 | |||
| Irritabilitet og aggressivitet | 56 | 75 | 30 | 58 | 31 | 19 | 41 | ||
| Depression og nedstemthed | 50 | 66 | 100 | 30 | 50 | 6 | 42 | 32 | 25 |
| Søvnproblemer | 100 | 69 | 67 | 70 | 100 | 63 | 31 | 91 | 58 |
| Uvirkelighedsoplevelse | 25 | 14 | 83 | 21 | 31 | 23 | 8 | ||
| Paranoide vrangforestillinger | 13 | 50 | 13 | 8 | 14 | ||||
| Hukommelses- og koncentrationsbesvær | 25 | 69 | 100 | 25 | 6 | 28 | 32 | ||
| Ataxi og rysten | 81 | 52 | 100 | 75 | 50 | 45 | |||
| Balanceproblemer og svimmelhed | 56 | 38 | 83 | 58 | 11 | 50 | |||
| Muskelkramper, smerter, -rykninger (+tics) | 63 | 55 | 83 | 40 | 58 | 25 | 11 | 50 | 18 |
| Sanser: Lyd, lys og følesans | 56 | 14 | 83 | 60 | 58 | 14 | 59 | 15 | |
| Smagsforstyrrelse | 75 | 67 | 75 | 64 | 3 | ||||
| Tågesyn | 21 | 75 | 63 | 8 | |||||
| Hovedpine | 75 | 45 | 92 | 75 | 54 | 18 | |||
| Parestesier | 31 | 100 | 40 | 33 | 64 | ||||
| Svedeture | 44 | 83 | 38 | 6 | 41 | ||||
| Kvalme | 56 | 38 | 67 | 50 | 45 | 10 | |||
| Influenzalignende episoder | 52 | 83 | 41 | ||||||
| Brystsmerter | 58 |
Tabellen viser forskellige forskeres registrering af abstinenssymptomer. Når procenterne for hyppighed er så forskellige, er det et udtryk for, at abstinenserne er meget varierede og individuelle. Det er derfor ikke underligt, at forskellige forskere har registreret vidt forskellige hyppigheder.
Tallene under forskerens navn er antallet af personer i undersøgelsen.
1) Christensen PB, Bjerrum L, Glent-Madsen L
Tre års anxiolytikaforbrug i almen praksis
Ugeskrift for Læger. Årg 154 nr. 34 (1992). - s. 2301-
2) Laurits Chr. Ovesen, Ellen Noe-Nygaard
Karakteristik af en gruppe langtidsbrugere af benzodiazepiner som modtager tilbud om samtaler hos egen læge
Ugeskrift for Læger. - Årg. 154, nr. 37 (1992). - S. 2489-2492
3) Laurits Chr. Ovesen, Ellen Noe-Nygaard
Karakteristik af en gruppe langtidsbrugere af benzodiazepiner som modtager tilbud om samtaler hos egen læge
Ugeskrift for Læger. - Årg. 154, nr. 37 (1992). - S. 2489-2492
4) Marthin Holm, Frede Olesen
Psykofarmakaordination i almen praksis: 1. En registreringsundersøgelse i Århus Amt
Ugeskrift for Læger. - Årg. 151, nr. 34 (1989). - S. 2122-2126
5) Professor C. Heather Ashton: Benzodiazepiner, hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. www.benzoinfo.dk/cha
