FORSKNINGSNYT fra psykologien

Alkohol dulmer angst via en forstyrrelse af forstanden (2002, 11(3))

Det er velkendt, at alkohol i vid udstrækning bruges som en form for "selvmedicinering" mod angst. De fleste mennesker oplever, at alkoholen dulmer nerverne og svækker angsten. Desværre er der ifølge flere undersøgelser ikke så få mennesker, der benytter denne form for selvbehandling af angst i en så stor udstrækning, at de kommer fra asken i ilden, dvs. at de fra at være nervøse mennesker bliver alkoholikere, og det er jo at føje spot til skade. Det ser i øvrigt ud til, at denne risiko især gælder for de mennesker, hvor angsten særligt viser sig som såkaldt social fobi, dvs. angst for samvær med andre mennesker, hvor man frygter for at komme til at dumme sig eller på andre måder at blive ydmyget. At der overhovedet drikkes så meget ved mange festlige sammenkomster er således næppe blot udtryk for, at det er "sjovt" at drikke, men også for, at det for mange mennesker simpelt hen er nødvendigt at fa dæmpet den indre nervøsitet ved samvær med andre ved hjælp af alkohol for overhovedet at kunne more sig.

Men hvordan kan alkohol dæmpe angst? Det spørgsmål er aldrig blevet tilfredsstillende forklaret. Det var jo ellers let at forestille sig en kemisk forklaring, hvis man kunne påvise, at alkohol direkte dæmpede "angstcentret" i hjernen, men det ser ikke udpræget ud til at være tilfældet. Hertil kommer, at omhyggelige videnskabelige undersøgelser over angsttilstanden hos mennesker før og efter en nøje kontrolleret alkoholpåvirkning har vist, at alkoholen langt fra altid dæmper angst. I mange tilfælde har man ikke fundet nogen klar virkning af en eksperimentel alkoholpåvirkning hos angste eller ængstelige mennesker, og i enkelte tilfælde har man ligefrem set en forværring af angsten, hvilket jo i hvert fald ikke harmonerer med en hypotese om, at alkohol direkte og rent kemisk dæmper angstcentret i hjernen.

I de senere år har forskellige undersøgelser givet resultater, der snarere tyder på, at alkohol dæmper angst via en "forstyrrelse" af forstanden, idet det i høj grad er vores frygtvækkende iagttagelser og tanker, der udløser angsten, og hvis alkohol kan ændre vores tankeprocesser, så kan det være på denne måde, at alkohol for de fleste mennesker dog som regel virker beroligende. Nu viser et særligt snedigt forsøg af amerikanske, italienske og tyske forskere, ledet af amerikaneren John Curtin fra Universitetet i Wisconsin, at denne hypotese om, at alkohol påvirker forstanden mere end følelserne (direkte) med temmelig stor sikkerhed er korrekt.

Det internationale forskerhold benyttede sig af den omstændighed, som vi tidligere omtalte i Forsknings-nyt, nemlig at angst formodentlig bedst kan "måles" ved styrken af den blinkerefleks, der opstår ved en pludselig skarp lyd. Mere end ti nye undersøgelser har påvist, at styrken af denne blinkerefleks svarer så nøje til alle andre "mål" for angst (også det folk selv beretter om deres angst), at blinkerefleksen nu af de fleste forskere ses som det bedst objektive angstmål. Man har oven i købet ved hjerneundersøgelser kunnet påvise en nær forbindelse mellem hjernens angstcenter og det center, der udløser blinkerefleksen.

Forskerholdet startede derfor deres undersøgelse med at se, om alkohol kunne dæmpe blinkerefleksen, efter at forsøgspersonerne var udsat for en trussel om, at de snart ville modtage et ubehageligt elektrisk stød. En gruppe frivillige studerende blev udsat for en række lysbilleder, der hver gang blev fulgt 10 sekunder efter af et ubehageligt elektrisk stød, mens et andet lysbillede, der blev vist ind imellem (det ufarlige billede) ikke blev efterfulgt af et elektrisk stød. Halvdelen af forsøgspersonerne var ganske ædru, medens den anden halvdel havde indtaget en mængde alkohol, der svarer til to-tre genstande, hvilket for de fleste føles som en let til moderat grad af påvirkning. Spørgsmålet var nu, om den forstærkede blinkerefleks, der optrådte ved de "farlige billeder", ville være mindre i gruppen af alkoholpåvirkede forsøgspersoner som udtryk for, at de havde fået dæmpet deres angst. Det var den stort set ikke. Der var ganske vist en meget lille forskel i retning af en lidt men også kun meget lidt - mindre blinkerefleks i den alkoholpåvirkede gruppe, men blinkerefleksen var også mindre efter fremvisning af det "ufarlige" billede, så denne svage formindskelse af blinkerefleksen er næppe udtryk for en speciel hæmning af angsten, men snarere udtryk for en hæmning af al aktivitet.

Derefter gentog forskerne eksperimentet, således at forsøgspersonerne igen blev udsat for et farligt og et ufarligt billede, der henholdsvis blev og ikke blev efterfulgt af elektriske stød. Men i dette nye eksperiment skulle forsøgspersonerne samtidig holde øje med en anden skærm foran dem, hvor der kom forskellige signaler, og ved nogle af disse signaler skulle de trykke så hurtigt som muligt på en knap. Dette forsøg omhandler såkaldt "delt opmærksomhed", hvor forsøgspersonerne skulle dele deres opmærksomhed mellem to skærme, idet de primært skulle løse reaktionstidseksperimentet, og så var det op til dem selv, hvor meget de samtidig kunne holde øje med de farlige og ufarlige billeder på den anden skærm. Da man i dette eksperiment målte blinkerefleksen ved de to billeder hos de ædru og de alkoholpåvirkede forsøgspersoner, viste der sig en meget stor forskel. Nu var blinkerefleksen hos de påvirkede forsøgspersoner mindre end halvt så stor som blinkerefleksen hos de ædru forsøgspersoner ved de farlige billeder, hvilket tyder på, at alkoholpåvirkningen i denne situation havde haft en væsentlig angstdæmpende effekt.

Men da det første eksperiment jo viste, at alkoholen ikke dæmpede angsten, når forsøgspersonerne kun koncentrerede sig om de farlige og ufarlige billeder, konkluderede forskerne, at alkoholen i det andet eksperiment dæmpede angsten - ikke direkte - men indirekte ved at svække forsøgspersonernes evne til at holde øje med billederne, samtidig med at de løste reaktionstidseksperimentet! Det ser altså ud til, at alkohol især kan dæmpe angst ved at fjerne vores opmærksomhed fra synsindtryk og sikkert også fra indre tanker - der truer med at udløse angst, men ikke kommer til det under en alkoholpåvirkning, fordi vi i denne tilstand kun kan klare at være opmærksom på en ting ad gangen. Og hvis denne ene ting er en ufarlig ting, så får vi altså faktisk dæmpet angsten, eller angsttilbøjeligheden, af alkoholen i denne situation.

tn

Kilde: Curtin, J.J., Patrick, C.J., Lang, A.R., Cacioppo, J.T. & Birbaumer, N. (2001). Alcohol Affects Emotion Through Cognition. Psychological Science, 12(6)