Fra Forskningsnyt fra psykologi

Psykoterapi og medicin ved kronisk depression (2001, 10(5))

Antidepressiv medicin, interpersonel terapi og kognitiv adfærdsterapi er fundet at have lige gode virkninger over for ikke-psykotiske unipolare depressioner i ambulant regi, dvs. behandlet uden indlæggelse. Der er ikke dokumentation for, at kombinationsbehandling med både medicin og psykoterapi giver bedre resultater ved depressive tilstande af lettere til middelsvær art end behandling med psykoterapi eller medicin alene.

Op mod 20-30 procent af patienter med en depressiv episode opnår imidlertid utilfredsstillende behandlingsresultat uanset behandlingsformen og har derfor længerevarende depressive symptomer. Behandling af patienter med kroniske depressioner, hvor de depressive symptomer har varet mindst to år, er kompliceret, og sådanne tilfælde har ofte beskedent udbytte af medicin eller psykoterapi alene.

En stor amerikansk multicenterundersøgelse har sammenlignet virkningen af medicin, psykoterapi og kombinationen af disse to behandlingsformer over for 662 patienter med kronisk depression efter 12 ugers behandling (den akutte behandlingsfase). Medicinen bestod i nefazedon ("Nefadar"), et nyt antidepressivt middel med virkninger over for såvel serotonin som noradrenalin, to af hjernens signalstoffer som antages at spille en vigtig rolle i depressionens ætiologi. Man har fundet, at nefazedon opnår virkninger over for depression på linie med andre antidepressiva. Psykoterapien i undersøgelsen, benævnt kognitiv adfærdsanalytisk terapi, anvendte kognitive og adfærdsmæssige metoder med fokus på interpersonelle eller mellemmenneskelige problemer. Denne terapiform kan ses som en form for integration af kognitiv terapi og interpersonel terapi, der som nævnt begge er fundet at have virkning over for akutte tilfælde af depression.

Projektet omfattede et samarbejde mellem 12 forskellige behandlingscentre. Patienterne blev tilfældigt fordelt til tre grupper, som fik: 1. nefazedon (op til 600 mg) og administrationssamtaler (15-20 min. pr. uge), 2. kognitiv adfærdsanalytisk terapi i op til 20 terapitimer eller 3. kombinationen af disse to behandlinger. Psykoterapeuterne, der indgik i projektet, havde mindst to års erfaring og var blevet trænet i den særlige metode i en to dages workshop - altså en meget kortvarig træningsperiode. De havde opnået tilfredsstillende kompetencestandard (vurderet ud fra videooptagelser af to terapitimer) og fik ugentlig supervision.

Efter de tolv uger havde alle behandlingsgrupperne opnået betydelige bedringer. Gruppe 1 og 2, der fik medicin eller psykoterapi alene, opnåede tilsvarende udbytte, idet 48 procent af alle patienter, der påbegyndte behandlingen, havde respons i form af mindst 50%'s symptomreduktion (hhv. 55% og 52% af de patienter, som fuldførte behandlingen). Medicin førte til en lidt hurtigere symptomnedgang end psykoterapi, men forskellen var udlignet efter seks uger. Kombinationsgruppen (gruppe 3) opnåede imidlertid væsentlig bedre resultater med 73% med respons i forhold til alle patienter (85% af patienterne, som fuldførte behandlingen). Procenttallene for patienter, der var helt frie for depressive symptomer efter behandlingen, fordelte sig således: Gruppe 1 (medicin): 29%, gruppe 2 (psykoterapi): 33% og gruppe 3 (kombinationsbehandling): 48%.

Undersøgelsen er planlagt til også at omfatte en fase med fortsættelsesbehandling på 16 uger og en vedligeholdelsesfase på 1 år. I fortsættelsesfasen skifter patienter uden respons på enkeltbehandling over til den alternative behandling, dvs. at patienter som før fik medicin nu får psykoterapi (som i den akutte fase) og vice versa. Patienter med respons fortsætter behandlingen, i medicingruppen med samme medicindosis og i psykoterapigruppen med et lavere timetal, nemlig en time hver 14. dag de første to måneder og derefter en om måneden de resterende to måneder. Kombinationsgruppen får begge disse fortsættelsesbehandlinger. De foreløbige resultater i fortsættelsesfasen er omtalt ved en nyligt afholdt videnskabelig konference. Generelt førte forsættelsesbehandlingen til øget bedring med omtrent dobbelt så mange depressionsfrie patienter som efter den akutte fase.

Undersøgelsen understøtter den almindelige kliniske antagelse, at kombinationsbehandling med såvel psykoterapi som medicin har fordele i behandlingen af patienter med kronisk depression. Dertil viser den, at længerevarende behandling - med medicin eller med psykoterapi - giver bedre udbytte end korttidsterapi.

eh

Kilder: Keller, M.B., McCullough, J.P., Klein, D.N., Arnow, B. et al. (2000). A comparison of nefazadone, the cognitive behavioral-analysis system of psychotherapy, and their combination for the treatment of chronic depression. New England Journal of Medicine, 342, 1462-1470.

Mamber, R., Arnow, B., Blaloch, J. et al. Long-term treatment of chronic depression. Indlæg ved World Congress of Behavioral and Cognitive Therapies, 17.-21. juli, 2001, Vancouver, Canada.

Bragt på www.benzoinfo.dk med tilladelse fra Forskningsnyt fra Psykologien