Fra Forskningsnyt fra psykologi

Bruger vi alkohol som nervemedicin? (2000, 9(6))

Hvorfor drikker Jeppe? Det spørgsmål er ikke meget lettere at besvare i vore dage, end det var på Holbergs tid! Et af de mest uløste problemer i forbindelse med spørgsmålet om årsagen til vores omfattende forbrug af alkohol handler om, hvorvidt vi gør det for at opnå glæde eller for at lindre en pine. Direkte adspurgt svarer de fleste mennesker, at de drikker, fordi det gør dem glade eller veltilpasse. Men forskellige psykologiske iagttagelser tyder på, at der også er mange tilfælde af indtagelse af alkohol, der snarere er motiveret af ønsket om at undgå en ubehagelig følelsesmæssig tilstand, som kan dulmes med alkohol.

I det sidstnævnte tilfælde svarer brugen af alkohol altså til brugen af nervemedicin, og det har ført til spørgsmålet om, hvorvidt vi i måske benytter alkohol som en slags nervemedicin. Man taler i den forbindelse om "selv-medicinering" for at betegne den omstændighed, at man benytter alkohol som en slags medicin på sig selv - altså en medicin mod pinefulde følelser som angst, nervøsitet eller nedtrykthed.

Denne hypotese er dog svær at bekræfte, fordi folk, der ser tilbage på deres tidligere forbrug af alkohol, helst vil se det som en kilde til glæde snarere end som en - eventuel - vej ud af en pine. At indse det sidste ville måske være for pinligt over for andre - og måske endda over for en selv!

Men nu har en fransk psykolog - med det lidt dansk klingende efternavn Swendsen - sammen med amerikanske kolleger udført en grundig undersøgelse, der klart støtter hypotesen om alkoholindtagelse som en form for selv-medicinering for "dårlige nerver".

Forskerne fik 100 almindelige voksne kvinder og mænd med et jævnt (ikke for stort) alkoholforbrug til at deltage i undersøgelsen. Hver af de 100 personer blev udstyret med en mini-computer, som de kunne have i lommen eller en taske, så den fulgte med dem overalt, hvor de bevægede sig rundt i de 30 dage, undersøgelsen stod på. Fem gange om dagen bippede mini-computeren, og på disse tidspunkter skulle forsøgspersonerne indtaste en kort besked om deres sindsstemning med hensyn til den følelsesmæssige tilstand af nervøsitet, nedtrykthed, glæde, vrede osv., samt en kort oplysning om, hvorvidt de siden sidst havde drukket noget alkohol og hvis ja: hvor meget.

Ved at sammenholde de mange oplysninger på de medbragte mini-computere kunne forskerne dels regne ud, om der var en sammenhæng mellem bestemte følelsesmæssige tilstande på et givet tidspunkt og en efterfølgende tendens til at indtage alkohol. Desuden kunne de undersøge, om indtagelse af alkohol på et bestemt tidspunkt havde nogen indflydelse på den følelsesmæssige tilstand i tiden efter starten på alkoholpåvirkningen.

Hvad det første spørgsmål angik, var der klar støtte til selv-medicineringshypotesen. Hvis en person på et givet tidspunkt oplyste, at han eller hun følte sig "nervøs til mode", var der en stærk stigende sandsynlighed for, at der senere på dagen efter ville blive indtaget noget alkohol. Tilsvarende fandt man, at en oplysning om en følelsesmæssig tilstand præget af "fredelig og rolig til mode" var forbundet med en nedsat tendens til at indtage alkohol i den efterfølgende periode.

Det er dog interessant, at en følelsesmæssig oplevelse af tristhed eller nedtrykthed ikke - ligesom nervøsitet - var forbundet med stigende tendens til at indtage alkohol. Det tyder på, at forsøgspersonerne ikke forventede, at alkohol ville hjælpe på nedtrykthed, men kun på nervøsitet.

I øvrigt var der også tale om en vis kønsforskel, idet mændene i undersøgelsen sammenlignet med kvinderne var langt mere tilbøjelige til at drikke alkohol, når de var nervøse. Det beror måske på, at mænd oplever det som mere "pinligt" over for andre - og måske også over for sig selv - at være nervøse, eller det kunne bero på, at kvinderne havde større uvilje mod at bruge alkohol som selv-medicinering.

Endelig kunne forskerne dokumentere, at selv-medicineringen var effektiv: I perioden efter indtagelse af alkohol var der et klart fald i hyppigheden og styrken af nervøse følelser hos både mænd og kvinder. Men det er interessant, at dette fald i nervøsiteten efter alkohol-indtagelsen var særlig stort hos de forsøgspersoner, der havde en eller flere alkoholikere i deres familie. Det kunne tyde på, at en medfødt tendens til alkoholisme bl.a. beror på, at man opnår en særlig stor "lindring" som følge af alkoholen, som altså for disse mennesker er en mere effektiv medicin mod nervøsitet, end det gælder for de fleste andre.

Da man ved, at et stort alkoholforbrug i sig selv øger den senere tendens til nervøsitet, er det let at se, hvordan alkoholikeren glider ud i en ond cirkel, hvor det stadigt større alkoholforbrug efterfølgende skaber endnu mere nervøsitet, som så må "medicineres" med endnu større mængder alkohol.

tn

Kilde: Swendsen, J.D., Tennen, H., Carney, M.A., Affleck, G., Willard, A., & Hromi, A. (2000). Mood and Alcohol Consumption: An Experience Sampling Test of the Self-Medication Hypothesis. Journal of Abnormal Psychology, 109(2), 198-204.

Bragt på www.benzoinfo.dk med tilladelse fra Forskningsnyt fra Psykologien