Fra Forskningsnyt fra psykologi

Forskellige virkninger af kognitiv og medicinsk behandling af depression (1999, 8(5))

Ifølge den mest indflydelsesrige kognitive teori om depression, som er udviklet af Aaron T. Beck, er særlige negative kerneantagelser om selvet (såkaldte skemata) en vigtig årsagsfaktor i forbindelse med depression. Sådanne kerneantagelser (f.eks. "dybest set er der ingen, der kan elske mig") kan vækkes til live af belastende begivenheder (f.eks. trussel om skilsmisse), hvilket fører til depressive tanker, følelser og adfærd. Tilsvarende virker kognitiv terapi ifølge teorien ved at ændre patientens negative kerneantagelser.

Undersøgelser af den kognitive teori om depression har betjent sig af et særligt spørgeskema, der måler omfanget af uhensigtsmæssige holdninger, som antages at være afledninger af kerneantagelserne. Der er især tale om uhensigtsmæssige holdninger, der drejer sig om nære forhold til andre (f.eks. "jeg er kun lykkelig, hvis en anden person elsker mig"), eller holdninger, som afspejler overdrevent perfektionistiske standarder (f.eks. "hvis jeg oplever nederlag på mit arbejde, betyder det, at jeg er mislykket som person"). Mange undersøgelser med dette spørgeskema har fundet, at graden af uhensigtsmæssige holdninger hænger sammen med graden af depression.

De uhensigtsmæssige holdninger kunne imidlertid tænkes at være en følge af snarere end en årsag til depressionen. En række undersøgelser har således fundet, at de uhensigtsmæssige holdninger ændres i betydelig grad efter behandling af depressionen, selv om der anvendes andre behandlingsmetoder end kognitiv terapi, herunder også antidepressiv medicin. Den kognitive forklaring på dette fund har været, at kerneantagelserne kan være latent til stede i ikke-depressive perioder, hvor de svækkes eller undertrykkes, men de vil på ny kunne aktiveres efter begivenheder, der gør personen nedtrykt.

En måde at undersøge denne antagelse på består i eksperimentelt at inducere tristhed hos personen, og derefter lade vedkommende udfylde spørgeskemaet om uhensigtsmæssige holdninger. Metoden er anvendt i en ny canadisk-amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede 54 depressive patienter, efter at patienterne havde opnået bedring i behandling med enten kognitiv terapi eller medicin. Patienterne udfyldte to forskellige versioner af holdningsspørgeskemaet hhv. før og efter den humørsænkende induktion, der bestod i at lytte til sørgelig musik i 10 minutter med instruktion om at tænke tilbage på en periode i deres liv, hvor de havde været kede af det.

Resultatet af forsøget var, at medens der ikke var forskelle mellem grupperne forud for induktion af tristhed, så udviste patienter behandlet med medicin signifikant større forøgelse af de uhensigtsmæssige holdninger efter humørsænkningen end patienter behandlet med kognitiv terapi.

I et opfølgningsinterview efter gennemsnitligt 32 mdr. med 30 patienter, som kunne kontaktes, viste det sig, at graden af uhensigtsmæssige holdninger efter (men ikke før) humørsænkningen kunne forudsige tilbagefald i perioden. Tre af 10 patienter i kognitiv terapi havde oplevet en fornyet depression mod 11 af 20 behandlet med antidepressiv medicin. Grupperne er imidlertid små, og forskellen i tilbagefald mellem de to behandlingsmetoder kan bero på tilfældigheder.

Undersøgelsen giver støtte til den kognitive teori om depression. Resultatet kunne tyde på, at kognitiv terapi påvirker underliggende depressive kerneantagelser, medens dette ikke er tilfældet ved medicinsk behandling. Forskellen er måske en nøgle til forklaringen på, at kognitiv terapi i andre undersøgelser er fundet at opnå mere varige resultater i behandlingen af depression end tidsbegrænset medicinsk behandling. Kun psykoterapien påvirker den underliggende psykologiske sårbarhed.

eh

Kilde: Segal, Z.V., Gemar, M., & Williams, S. (1999). Differential cognitive response to a mood challenge following successful cognitive therapy or pharmacotherapy for unipolar depression. Journal of Abnormal Psychology, 108, 3-10.

Bragt på www.benzoinfo.dk med tilladelse fra Forskningsnyt fra Psykologien