Fra Forskningsnyt fra psykologi

Hvor godt virker medicin mod depression (1999, 8(2))

Omkring 1950 opfandt man den første medicin, der specielt virkede mod depression: Imipramin. Senere er der udviklet en lang række variationer over denne medicin med de såkaldte "lykkepiller" som det sidste skud på stammen. Men alle disse variationer over den oprindelige medicin virker tilsyneladende nogenlunde lige godt mod depression, så her kan vi for nemheds skyld slå dem sammen under betegnelsen antidepressiv medicin.

Hvor godt virker så denne antidepressive medicin? De tidligste rapporter fra halvtredserne gik ud på, at gennemsnitlig 60-70%, altså ca. 2/3 af alle de deprimerede patienter, kom sig i løbet af 2-4 uger med antidepressiv medicin. Den første konklusion gik altså ud på, at medicinen helbredte 2 ud af 3 deprimerede.

Det blev dog indvendt mod denne konklusion, at det kunne være, at nogle af de deprimerede patienter kom sig mere fordi de troede, at pillerne ville hjælpe dem end på grund af pillernes kemiske påvirkning af deres hjerne. For at tage højde for denne indvending begyndte man i 1960erne at udføre de såkaldte dobbeltblindforsøg. Ved en dobbeltblind undersøgelse giver man piller med ens udseende til to grupper af patienter med gennemsnitligt lige stærke depressioner. Den ene gruppe af patienterne får rigtige piller, mens den anden gruppe får snydepiller eller placebo-piller, altså piller der kun er lavet af kalk. At undersøgelsen er dobbeltblind betyder, at hverken patienten selv eller de læger, der uddeler pillerne, ved, hvem der har fået rigtige, og hvem der har fået falske piller. Lægen er også nødt til at være blind med hensyn til, hvem der har fået rigtige piller, for ellers kunne det jo være, at han af bare begejstring for pillerne kom til at vurdere de, der havde fået piller som mere raske, end de var i virkeligheden.

Der er nu udført over 100 sådanne dobbeltblindforsøg med antidepressiv medicin, og de viser gennemgående, at to tredjedele stadig kommer sig med antidepressiv medicin, men også at mindst en tredjedel kommer sig lige så meget med placebopiller. Herefter kan man selvfølgelig ikke længere konkludere, at pillerne helbreder to tredjedele, men kun een tredjedel, fordi den anden tredjedel også ville være blevet raske med placebopiller.

Denne mere beskedne konklusion, at antidepressiv medicin "helbreder" en tredjedel af de deprimerede patienter er imidlertid for nylig også blevet kritiseret for at være alt for optimistisk.

Flere kritikere af de dobbeltblinde forsøg har i de senere år gjort opmærksom på, at patienterne nok ikke er så "blinde", som det påstås. Sagen er nemlig den, at de rigtige piller har nogle ofte ganske stærke bivirkninger (f.eks. svimmelhed, tørhed i munden og vandladningsbesvær). De patienter, der deltager i en dobbeltblindundersøgelse, og som får disse bivirkninger, kan jo let gætte, at de har fået den rigtige medicin, og det vil kunne give en større placebo-virkning - et stærkere håb om nok at blive rask - mens de patienter, der ikke mærker nogen bivirkninger, tilsvarende kan komme til at tro, at de nok har fået snydepiller, og derfor får svækket placebovirkningen. Kort sagt kan det altså tænkes, at de rigtige piller virker bedst, ikke så meget fordi de påvirker hjernen, men mere fordi de giver bivirkninger i kroppen og dermed anledning til stærkere placeboeffekter.

For at tage højde for denne kritik er man nødt til at benytte to placebogrupper, både en der får helt virkningsløse piller, og en gruppe der får piller uden virkning på depression, men med virkninger på kroppen, således at de pågældende får "bivirkninger" og dermed ligeså meget håb om helbredelse og altså lige så stærke placebovirkninger som patienter, der får rigtig medicin.

Desværre er der kun udført ni undersøgelser af denne art, og disse undersøgelser er nu blevet analyseret af en engelsk forskergruppe fra universitetet i London. De engelske forskere konkluderer ud fra deres gennemgang, at effekten af antidepressiv medicin tilsyneladende kun er halvt så stor som tidligere antaget, når man ser på forskellen mellem virkningerne af de rigtige piller og virkningen af placebopiller med "bivirkninger". Det beror ikke på, at de rigtige piller var mindre effektive i disse undersøgelser, men udelukkende på at de placebopiller, der havde bivirkninger i kroppen gav meget bedre virkninger på depressionen end placebopiller uden bivirkninger.

Når man kun så på de fire bedste undersøgelser, der omfattede hospitalsindlagte patienter, fandt man endda, at der ikke var nogen gennemsnitlig statistisk signifikant forskel på virkningen af rigtige piller og virkningen af placebopiller med "bivirkninger".

tn

Kilde: Moncrieff, J., Wessely, S., & Hardy, R. (1998). Meta-analysis of trials comparing antidepressants with active placebos. British Journal of Psychiatry, 172, 227-231.

Bragt på www.benzoinfo.dk med tilladelse fra Forskningsnyt fra Psykologien