Fra Forskningsnyt fra psykologi

Almindelige menneskers mening om psykologisk og medicinsk behandling, (1997, 6(5))

Et tysk forskerhold har spurgt 2200 repræsentativt udvalgte tyskere om deres mening om, hvorledes forskellige lidelser bør behandles. Blandt de flere forskellige muligheder, de adspurgte kunne vælge imellem, skal vi her nøjes med at se på to kategorier: Medicinsk behandling og psykologisk behandling (psykoterapi).

Når det gælder regulære fysiske sygdomme som hjertelidelser, forhøjet blodtryk og sukkersyge, var næsten alle de adspurgte (over 90%) tilhængere af medicinsk behandling, mens mindre end 1% ville anbefale psykologisk behandling til disse lidelser.

At mindre end 1% ville anbefale psykoterapi til hjertelidelser og forhøjet blodtryk kan umiddelbart virke rimeligt. Ikke desto mindre er det dog i nye undersøgelser fundet, at psykoterapi (adfærdsterapi) kan halvere risikoen for en ny blodprop i hjertet hos patienter, der har overlevet en første blodprop i hjertet. Og andre undersøgelser dokumenterer, at visse former for psykologisk behandling kan sænke blodtrykket hos folk med "mildt" forhøjet blodtryk, og så undgår man de mere eller mindre ubehagelige bivirkninger ved den medicinske behandling.

Der er altså noget, der kunne tyde på, at der kunne oplyses mere om pyskoterapeutiske eller "sundhedspsykologiske" muligheder for behandling og forebyggelse indenfor området af fysiske sygdomme.

Nogenlunde omvendt ser det ud - i hvert fald med lægebriller - når man ser på, hvad folk vil anbefale til behandling af psykiske lidelser. For lidelsen depression ville kun 4% af de adspurgte foreslå behandling med medicin, mens hele 64% ville foretrække psykoterapi. Dette resultat er - som de overvejende lægelige deltagere i undersøgelsen gør opmærksom på - ganske urimeligt i lyset af de senere års forskning over medicinsk behandling af psykiske lidelser. For lidelsen depression er der udviklet en række medicinformer (heriblandt den berømte "lykkepille"), som har vist sig at være ligeså effektiv som den mest effektive psykologiske behandlingsform ved denne lidelse (kognitiv adfærdsterapi).

Da uddeling af piller selvfølgelig er noget billigere end psykoterapi for patienten eller samfundet, kan der ifølge forfatterne være grund til at bekymre sig over den store modvilje mod medicinsk behandling af en psykisk lidelse som depression.

Hertil kan man dog fra psykologisk side anføre, at nok virker medicin og psykoterapi nogenlunde lige godt i første omgang, men kun psykoterapien giver en længerevarende virkning i form af en ringere hyppighed af senere tilbagefald med ny depression.

Når man efter et - vellykket - behandlingsforløb med medicin ophører med at indtage den pågældende medicin, kommer der ligeså mange perioder med ny depression, som der ville være kommet uden den medicinsk behandling, (nogle forskere mener endda, at der kommer flere, men dette spørgsmål er besynderligt nok aldrig blevet grundigt undersøgt). Det betyder, at man, hvis man vil opnå en varig beskyttelse mod depression, må tage medicinen på livstid, og det er selvfølgelig en alvorlig sag, da man endnu ikke har sikker viden om, hvordan medicinen påvirker den menneskelige organisme, hvis den indtages i årevis.

Forskerne undersøgte også folks mening om, hvordan man bør behandle en lidelse, der så at sige ligger i grænseområdet mellem de fysiske og de psykiske lidelser, nemlig "søvnløshed". Her er den offentlige opinion nok mest utilfredsstillende set fra et psykologisk synspunkt, idet et lille flertal på 20% ville anbefale medicinsk behandling, mens kun 15% ville anbefale psykologisk behandling. Og dog viser adskillige nye undersøgelser på dette område, at de nye psykologiske metoder til behandling af søvnløshed er klart mere effektive end medicinsk behandling på længere sigt. Også her gælder det, at medicinsk behandling og psykologisk behandling er nogenlunde lige effektive på kort sigt, men i modsætning til den antidepressive medicin, der dog bliver ved med at virke, så taber sovemedicinen sin virkning, hvis den bruges i længere tid, og så kan det senere hen oven i købet være svært at slippe af med dette forbrug, selvom det ikke mere hjælper på søvnløsheden!

tn

Kilde: Benkert, O., Graf-Morgenstern, M. A., Hillert, A., Sandmann, J., Ehmig, S. C., Weissbecker, H., Kepplinger, H. M. & Sobota, K. (1997): Public Opinion on Psychotropic Drugs: An Analysis of the Factors Influencing Acceptance or Rejection. The Journal of Nervous and Mental Disease, 185(3), 151-158.

Bragt på www.benzoinfo.dk med tilladelse fra Forskningsnyt fra Psykologien