|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [C. Heather Ashtons artikler] [nedtrapning] [gratis rådgivning] [vejledningen på svensk] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
|
|
Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin |
| [indhold] [C. Heather Ashtons artikler] [nedtrapning] [gratis rådgivning] [vejledningen på svensk] |
www.benzoinfo.dk anvender ikke cookies.
Benzodiazepiner:Hvordan de virker og hvordan man nedtrapperMedicinsk forskningsinformation fra en nedtrapningsklinik for benzodiazepinerFremgangsmåde ved nedtrapning af benzodiazepinerAf professor dr. med. C HEATHER ASHTON, FRCP*)Anden reviderede udgave. Thanks to psychiatrist Jens Frydenlund for review of the manual.
Bestil en trykt udgave
Vejledningen som PDF
Vejledningen er oversat fra BENZODIAZEPINES: HOW THEY WORK AND HOW TO WITHDRAW
Bragt på benzoinfo.dk med tilladelse fra professor C. Heather Ashton.
Published on benzoinfo.dk with permission from professor C. Heather Ashton.
|
UNIVERSITY OF  Neurology, 
Professor
© Copyright 1999-2003,
Professor C H Ashton, UNIVERSITY OF NEWCASTLE School of Neurosciences Division of Psychiatry The Royal Victoria Infirmary Queen Victoria Road Newcastle upon Tyne NE1 4LP |
HVORDAN MAN NEDTRAPPER BENZODIAZEPINER
Hvorfor du bør ophøre med benzodiazepiner
Før du begynder på at nedtrappe
2) Sørg for at have passende psykologisk støtte
3) Kom i den rette sindsstemning
2) Skift til et langtidsvirkende benzodiazepin
3) Tilrettelæggelse og opfølgning af nedtrapningsskemaet
Nedtrapning af ældre mennesker
Følgende læsning foreslås af oversætteren
Professor dr. med. Heather Ashton, FRCP
Da jeg startede min klinik, havde jeg ikke ret meget erfaring med benzodiazepinnedtrapning. Alligevel var der, som beskrevet i kapitel I, et kraftigt pres fra patienterne for at få hjælp og råd til, hvordan man nedtrapper. Så sammen følte vi os frem. I starten var nedtrapningen en proces af fælles prøven sig frem (og sommetider fejlen), men gennem disse oplevelser opstod der nogle generelle principper for nedtrapning, som virker for de fleste mennesker. Disse generelle principper, som er udledt fra de 300 brugere, som benyttede sig af min klinik indtil 1994, er blevet bekræftet i de følgende år af hundredvis flere benzodiazepinbrugere, som jeg har haft kontakt med via støttegrupper i England og i udlandet, og ved personlig kontakt med folk fra mange lande.
Det blev snart klart, at hver persons oplevelse af nedtrapningen er unik. Skønt der er mange fællestræk, så har enhver sit egen personlige mønster af abstinenssymptomer. De er forskellige i type, styrke, alvorlighed, tidsforløb, varighed samt på mange andre måder. Denne variation er ikke overraskende, da forløbet af nedtrapningen afhænger af mange faktorer: Dosis, type, styrke, varighed af virkningen og hvor længe vedkommende har taget benzodiazepiner, grunden til de blev udskrevet, personligheden og den individuelle sårbarhed, hans eller hendes livsstil, personlige stressfaktorer og oplevelser i fortiden, nedtrapningshastigheden og graden af støtte under og efter nedtrapningen, for at nævne nogle få. Derfor er de følgende råd om nedtrapning kun en generel vejledning; enhver må selv finde detaljerne for eget vedkommende. Men i vejledningen er erfaringer fra succesfulde nedtrapninger for et stort antal mænd og kvinder i alderen 18-80 år med forskellige baggrund i hjem, arbejde, stofforbrug og nedtrapningshastighed. Succesraten har været høj (over 90%) og dem, som er ophørt efter at have taget benzodiazepiner i måske 20 år, har fået det bedre både fysisk og psykisk.
Så, for dem der skal til at begynde, har der været mange tidligere brugere, som beviser, at næsten alle, som virkelig ønsker det, kan nedtrappe fra benzodiazepiner. Bliv ikke overrasket, hvis dine symptomer (eller mangel på dem) er anderledes end symptomerne hos alle de andre, som er gået i kast med denne opgave.
Som beskrevet i kapitel I, er langtidsbrug af benzodiazepiner årsag til mange uønskede virkninger, herunder dårlig hukommelse og erkendelse, følelsesmæssig sløvhed, depression, øget angstniveau, fysiske symptomer og afhængighed. Alle benzodiazepiner kan producere disse virkninger hvad enten de tages som sovepiller eller som angstdæmpende medicin. De sociale og økonomiske konsekvenser af kronisk benzodiazepinbrug er sammenfattet i tabel 3, kapitel I.
Yderligere foreligger der beviser for, at benzodiazepiner ikke længere er virksomme efter nogle få uger eller måneder ved regelmæssig brug. De mister meget af deres virkning på grund af udviklingen af tolerance). Når der er udviklet tolerance, opstår abstinenssymptomer, selv om brugeren fortsætter med at tage medicinen. Derfor lider mange langtidsbrugere af en blanding af medicinens negative virkninger og abstinenser på grund af tolerance. The Committee on Safety of Medicines and the Royal College of Psychiatrists i England konkluderede i forskellige udtalelser (1988 og 1992) at benzodiazepiner er uegnede til langtidsbrug, og at de almindeligvis kun bør ordineres i perioder på 2-4 uger.
Yderligere viser kliniske eksperimenter, at de fleste langtidsbrugere af benzodiazepiner faktisk føler sig bedre efter at have ophørt med medicinen. Mange brugere har bemærket, at det først var, da de ophørte med medicinen, de blev klar over, at de havde fungeret på et niveau under det normale i forhold andre mennesker i alle de år, de havde taget medicinen. Det var som om, et net eller et slør var blevet løftet fra deres øjne: Langsomt, sommetider pludseligt, blev farver klarere, græsset grønnere, tanken klarere, frygten forsvandt, humøret blev bedre, og den fysiske vigør vendte tilbage.
Der er derfor gode grunde for langtidsbrugere til at ophøre med deres benzodiazepiner, hvis de føler sig elendige med deres medicin. Mange mennesker er bange for nedtrapningen, men rapporter om at være gået igennem helvede kan være vildt overdrevne. Med et tilstrækkelig gradvis og individuelt tilpasset nedtrapningsskema, som vist nedenunder, kan nedtrapningen blive helt tålelig, endda let, især når brugeren forstår årsagen og naturen af de symptomer, der kan opstå, og dermed ikke er bange. Mange abstinenssymptomer er simpelthen angsten for nedtrapningen (og endda angst for angsten). Folk som har haft en dårlig oplevelse, er almindeligvis blevet nedtrappet for hurtigt (ofte af læger!) og uden nogen forklaring på symptomerne. Den anden yderlighed er, at nogle mennesker kan ophøre med deres benzodiazepiner uden symptomer overhovedet. I henhold til eksperterne kan dette tal være så højt som 50% efter et år med konstant brug. Selvom dette tal er korrekt (hvilket kan diskuteres) er det uklogt at ophøre pludseligt med benzodiazepiner.
Fordelene ved at ophøre med benzodiazepiner betyder ikke nødvendigvis at enhver langtidsbruger bør nedtrappe. Ingen bør tvinges til eller overtales til at nedtrappe imod deres vilje. Faktisk går det ofte dårligt med folk, som ufrivilligt er blevet tvunget til at nedtrappe. På den anden side, så er chancerne for succes meget høj for dem, som er tilstrækkeligt motiverede. Som nævnt tidligere, næsten alle, der ønsker det, kan ophøre med benzodiazepiner. Valget er dit.
Så snart du har besluttet dig for at nedtrappe, er der nogle ting du bør gøre først:
Din læge kan have nogle synspunkter om hvorvidt, det er passende for dig at ophøre med dine benzodiazepiner. For et lille antal tilfælde kan nedtrapning være utilrådeligt. Nogle læger, særligt i USA, tror at langtidsvirkende benzodiazepiner skal gives imod visse angst, panik og fobiske forstyrrelser og visse psykiatriske tilfælde. Imidlertid er der forskellige lægelige holdninger, og selvom fuldstændig nedtrapning ikke er tilrådelig, kan det være fordelagtigt, at reducere dosen eller tage periodiske forløb med benzodiazepinfrie mellemrum.
Det er nødvendigt, at din læge er indforstået og vil samarbejde, da han/hun skal udskrive medicinen. Mange læger er usikre på, hvordan de skal håndtere benzodiazepinnedtrapning og tøver med at gå i gang. Men du kan forsikre din læge, at du har i sinde at tage styringen af dit eget nedtrapningsprogram og vil gå frem med den hastighed, som du finder passende, skønt du vil værdsætte hans råd ind imellem. Det er vigtigt for dig at have kontrol over din egen "køreplan". Lad ikke din læge indføre et sluttidspunkt. Tillad dig selv, at gå frem efterhånden som vejen viser sig, som kvækerne siger.
Det er en god idé, at udarbejde et dosisnedsættelsesskema for de første trin (se herunder) og at give din læge en kopi. Det kan være nødvendigt, at du nævner vigtigheden af at være fleksibel, så hastigheden af dosisnedsættelsen kan indpasses til hver en tid. Der kan endda være omstændigheder, som byder dig at holde en pause på et bestemt trin. En ny "køreplan" kan laves senere, afhængig af hvordan du har det, og lægen kan fortsætte udskrivningen i henhold til den nye plan. (Alt dette forklares senere i dette kapitel)
Endelig kunne din læge sætte pris på at få noget litteratur om benzodiazepinnedtrapning, for eksempel artiklerne nævnt under: "Yderligere læsning" i slutningen af kapitel I og III og af dette kapitel.
Støtten kan komme fra din ægtefælle, partner, familie eller en nær ven. En forstående læge kan også yde støtte og rådgive. Det ideelle er, at din vejleder er en, som har forståelse for benzodiazepinnedtrapning, og som er villig til at læse om det og lære. Det behøver ikke at være en, som selv har gennemgået en nedtrapning - sommetider kan forhenværende brugere, som har haft en dårlig oplevelse, afskrække andre ved at snakke om deres egne symptomer. Ofte er hjælpen fra en klinisk psykolog, en øvet rådgiver, eller en anden terapeut, værdifuld, specielt med henblik på at lære afslapningsteknikker, trække vejret dybt, lære hvordan man takler et panikanfald osv. Nogle mennesker synes alternative teknikker som aromaterapi, akupunktur og yoga hjælper, men disse virker sandsynligvis kun ved at være afslappende. Det er min oplevelse, at hypnoterapi ikke har hjulpet langtidsbrugere af benzodiazepiner. Afslapningsteknikker er beskrevet i kapitel III.
I stedet for dyre terapeuter, har du brug for en pålidelig person, som vil støtte dig ofte og jævnligt, i lang tid både under nedtrapningen og i nogle måneder derefter. Frivillige støttegrupper (selvhjælpsgrupper) kan være utroligt hjælpsomme. De styres ofte af folk, som har været igennem en nedtrapning, og de forstår derfor, at tid og tålmodighed er nødvendigt, og de kan forsyne dig med viden om benzodiazepiner. Det kan være opmuntrende at vide, at du ikke er alene, og at der er masser af andre med et lignende problem som dig selv. Bliv dog ikke hvirvlet ind i frygt over at få alle de symptomer, som de andre har. Ingen er ens og nogle mennesker får med den rette plan og den rette støtte ingen genstridige symptomer overhovedet. Det er faktisk lykkedes for mange selv at høre op uden hjælp udefra.
Hvis du er i tvivl, så prøv en meget lille dosissænkning i nogle få dage. Prøv f.eks. at reducere din daglige dosis med en tiendedel eller en ottendedel. Det kan du sikkert gøre ved at fjerne en halv eller en kvart af dine piller. Du vil sandsynligvis opdage, er det ingen forskel gør. Hvis du stadig er i tvivl, så lad dit mål være en dosisnedsættelse i stedet for totalt ophør. Du vil sandsynligvis ønske at fortsætte, når du først er begyndt på at nedtrappe.
Der er ingen grund til at forhaste nedtrapningen. Din krop og hjerne har brug for at tilpasse sig efter årene på benzodiazepiner. Mange mennesker har brugt et år eller mere på at gennemføre nedtrapningen. Så forhast dig ikke og frem for alt, så prøv ikke at stoppe pludseligt.
Forvent ikke en hurtig løsning. Man kan blive indlagt på hospitalet eller på særlige centre til afgiftning. Denne fremgangsmåde betyder almindeligvis en ret hurtig nedtrapning, er medicinsk "sikker" og de giver psykologisk støtte. Sådanne centre kan være egnede for et lille mindretal med vanskelige psykologiske problemer. Imidlertid tager de ofte kontrollen over nedtrapningen fra patienten, og det almindelige er, at de får tilbagefald, når de kommer hjem, hovedsagelig fordi der ikke har været tid til at opbygge en anden livsstil. Langsom nedtrapning i dine egne omgivelser giver dig tid til at tilpasse dig fysisk og psykologisk, og tillader dig at fortsætte et normalt liv, at indrette nedtrapningen til din egen livsstil, og at opbygge alternative metoder til at kunne leve uden benzodiazepiner.
Der hersker ingen tvivl om, at enhver, der skal nedtrappe efter lang tids brug af benzodiazepiner, skal nedsætte dosis langsomt. Pludselig eller forhastet nedtrapning, især fra høje doser, kan være anledning til alvorlige symptomer (kramper, psykotiske reaktioner og akutte angsttilstande) og kan øge risikoen for langvarige abstinenssymptomer (se kapitel III). Langsom nedtrapning vil sige at nedsætte dosis gradvist, almindeligvis over en periode på nogle måneder. Målet er, at opnå en jævn, stabil og langsom nedsættelse i blodet og i det væv, hvor benzodiazepinerne er, sådan at de naturlige systemer i hjernen kan vende tilbage til deres normale tilstand. Som forklaret i kapitel I, så overtager benzodiazepinerne mange af de funktioner, som kroppens naturlige beroligende stoffer varetager ved hjælp af neurotransmitteren GABA. Som resultat heraf nedsættes antallet af GABA-receptorer og GABA-funktionen nedsættes. Pludselig nedtrapning fra benzodiazepiner efterlader hjernen i en tilstand af GABA-underaktivitet, hvilket gør nervesystemet overpirreligt. Denne overpirrelighed er hovedårsagen til de fleste abstinenssymptomer, som omtales i næste kapitel. Ved en tilstrækkelig langsom og jævn fjernelse af benzodiazepinerne fra kroppen tillades de naturlige systemer imidlertid at genvinde kontrollen over de funktioner, som de har været neddæmpet fra ved benzodiazepinernes tilstedeværelse. Der er videnskabelig bevis for, at reetablering af hjernefunktioner tager lang tid. Helbredelse efter langtidsbrug af benzodiazepiner er ikke ligesom rekonvalescensen efter en større kirurgisk operation. Helbredelse af krop eller sjæl er en langsom proces.
Den nøjagtige hastighed for nedtrapningen er et individuelt anliggende. Det afhænger af mange faktorer, herunder dosen og typen af benzodiazepin, varigheden af brugen, personligheden, livsstilen, tidligere oplevelser, særlig sårbarhed, og den (måske arveligt bestemte) hastighed af dit helbredelsessystem. Almindeligvis er den bedste dommer dig selv. Du skal have kontrollen og skal gå frem med en hastighed, der passer dig. Det kan blive nødvendigt at modstå forsøg udefra (fra klinikker og læger) på at overtale dig til en hurtigere nedtrapning. De klassiske seks ugers nedtrapningsperiode, som mange klinikker og læger anvender, er alt for hurtigt for de fleste langtidsbrugere. Faktisk er hastigheden, når blot den er langsom nok, ikke særlig kritisk. Om det tager 6 måneder, 12 måneder eller 18 måneder er af mindre betydning, hvis du har taget benzodiazepiner i mange år.
Det hævdes undertiden, at meget langsom nedtrapning fra benzodiazepiner "snarere forlænger pinen", og at det er bedre, at få det overstået så hurtigt som muligt. Det er imidlertid de fleste patienters oplevelse, at langsom nedtrapning er klart at foretrække, særligt når personen selv bestemmer hastigheden. Mange patienter synes i virkeligheden, at der kun er lidt eller ingen pine forbundet dermed. Ikke desto mindre er der ikke nogen magisk hastighed for nedtrapningen, og enhver må finde den hastighed, som passer ham bedst. Folk, som har været på lave doser benzodiazepiner i relativt kort tid (mindre end et år), kan almindeligvis nedtrappe ret hurtigt. Dem, som har været på høje doser af stærke benzodiazepiner som f.eks. Alprazolam og Chlordiazepoxid, skal typisk have mere tid.
Eksempler på skemaer til langsom nedtrapning vises sidst i dette kapitel. Som en tommelfingerregel, kan en person, som tager 40mg Diazepam om dagen (eller tilsvarende), være i stand til at nedsætte den daglige dosis med 2mg hver 1-2 uger indtil en dosis på 20mg Diazepam dagligt er nået. Det vil tage 10-20 uger. Fra 20mg Diazepam om dagen (eller tilsvarende), vil nedsættelser på 1mg i den daglige dosis hver eller hver anden uge være at foretrække. Dette varer yderligere 20-40 uger, så hele nedtrapningen kan vare 30-60 uger. Der er nogen, som alligevel foretrækker at nedtrappe hurtigere, og andre foretrækker det endda endnu langsommere (Se kapitel II for flere detaljer).
Det er imidlertid vigtigt, at nedtrapningen altid går fremad. Hvis du når til et vanskeligt punkt, kan du stoppe nedtrapningen i nogle få uger, hvis det er nødvendigt, men du skal prøve at undgå at gå baglæns og øge dosis igen. Nogle læger taler for brugen af "undslippelsespiller" (en ekstra dosis benzodiazepin) særligt i stressede situationer. Det er formentlig ikke nogen god idé, da det afbryder den jævne nedsættelse af benzodiazepinkoncentrationen, og forstyrrer den proces, det er at lære at klare tingene uden stoffer, hvilket er en væsentlig del af tilpasningen til nedtrapningen. Hvis nedtrapningen går langsomt nok, skulle "undslippelsespiller" ikke være nødvendige.
Med relativt korttidsvirkende benzodiazepiner som Alprazolam og Lorazepam (tabel 1), er det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig jævn nedsættelse af koncentrationerne i blod og væv. Disse stoffer forsvinder relativt hurtigt med det resultat, at koncentrationen svinger op og ned mellem hver dosis. Det er nødvendigt at tage en pille flere gange om dagen, og mange mennesker oplever miniabstinenser - sommetider en begærlighed efter stoffet - imellem hver dosis.
For folk, som vil nedtrappe fra disse stærke, korttidsvirkende stoffer, er det tilrådeligt at skifte til et langtidsvirkende, langsomt nedbrydende (metaboliserende) benzodiazepin som f.eks. Diazepam. Det er en af de langsomst nedbrydende benzodiazepiner. Det har en halveringstid på op til 200 timer, hvilket betyder at koncentrationen i blodet er faldet til det halve efter ca. 8,3 dage. Det eneste benzodiazepin med en tilsvarende halveringstid er Chlordiazepoxid, flunitrazepam og flurazepam, der alle i kroppen nedbrydes til Diazepam. Den langsomme nedbrydning af Diazepam giver et langsomt, gradvist fald i blodkoncentrationen og giver derved kroppen mulighed for langsomt at kunne tilpasse sig til den lavere benzodiazepinkoncentration.
Det er nødvendigt, at skiftet sker gradvist, sædvanligvis i små skridt, ved at erstatte den ene dosis med den anden. Der er mange faktorer at tage hensyn til. En af dem er forskellen i styrke mellem de forskellige benzodiazepiner. Mange mennesker har lidt, når de pludselig skiftede til et andet, mindre kraftigt stof i ikke-tilsvarende doser, fordi deres læge ikke tog tilbørligt hensyn til denne faktor. Sammenlignelige styrker vises i tabel 1, men disse er kun tilnærmede, og der er individuelle forskelle.
En anden faktor, som bør huskes, er, at skønt de forskellige benzodiazepiner stort set er ens, er der en lille forskel i virkemåden. For eksempel synes Lorazepam at have mindre søvnfremkaldende virkning end Diazepam (formentlig fordi det virker i kortere tid). Hvis en person, der er på f.eks. 2mg Lorazepam tre gange om dagen, skiftes direkte over til 60mg Diazepam, vil han være tilbøjelig til at blive ekstremt søvnig, og hvis han skiftes til en lavere dosis Diazepam, vil han sandsynligvis få abstinenssymptomer. Ved at lave skiftet med en dosis (eller en deldosis) af gangen undgås dette problem, og det medvirker til at finde frem til den tilsvarende dosis for den enkelte. Det hjælper også at lave den første udskiftning af dosen til natten, og udskiftningen behøver ikke altid være fuldstændig. Hvis f.eks. aftendosen er 2mg Lorazepam, kan dette i nogle tilfælde ændres til 1mg Lorazepam plus 8mg Diazepam. En fuldstændig udskiftning for de udeladte 1mg Lorazepam kunne have været 10mg Diazepam. Patienten kan imidlertid sove godt på denne kombination, og han har allerede foretaget en dosisreduktion, som er nedtrapningens første skridt. Eksempler på trinvise udskiftninger findes i skemaerne i slutningen af dette kapitel.
En tredje vigtig faktor er de tilgængelige milligramstørrelser af de forskellige benzodiazepintabletter. Under nedtrapningen får du brug for et langtidsvirkende stof, som kan nedsættes med meget små trin. Diazepam er det eneste benzodiazepin, som er ideelt til dette formål, da det findes i 2mg piller, som har en delekærv og let kan halveres til 1mg. I modsætning hertil er den mindste pille Lorazepam på 1mg (svarende til 10mg Diazepam). Den mindste pille Alprazolam er 0,25mg (svarende til 5mg Diazepam). Selv ved at halvere disse piller ville den mindste mulige reduktion være 2,5mg Diazepam. (Nogle patienter bliver eksperter i at skære små portioner af deres piller). På grund af det begrænsede udbud af tabletstørrelser, kan det være nødvendigt at skifte til Diazepam, selvom du er på en ret langtidsvirkende benzodiazepin med en lav styrke (f.eks. Flunitrazepam). Visse benzodiazepiner fås i flydende form (ikke i Danmark /red) og hvis det ønskes kan langsomme nedsættelser fås med disse ved at nedsætte størrelsen af hver dosis ved hjælp at et måleglas eller lignende.
Nogle læger i USA skifter deres patienter over på Clonazepam (Rivotril) i den tro, at det vil være lettere for dem at nedtrappe fra end f.eks. Alprazolam eller Lorazepam, fordi det udskilles langsommere. Clonazepam er imidlertid langt fra egnet til dette formål. Det er et meget kraftigt stof, det udskilles meget hurtigere end Diazepam (se tabel 1), og den mindste tilgængelige dosis i USA er 0,5mg (svarende til 10mg Diazepam). Det er vanskeligt med denne medicin at opnå en jævnt, langsomt fald i blod koncentrationen, og der er visse beviser for, at nedtrapning er særligt vanskeligt fra de stærke benzodiazepiner som Clonazepam.
Nogle mennesker har imidlertid meget vanskeligt ved at skifte fra Clonazepam til Diazepam. I disse tilfælde er det muligt at få fremstillet særlige kapsler med små doser på et ottendel eller sekstendedel milligram eller mindre, som kan bruges ved dosisnedsættelsen af Clonazepam. Disse kapsler kræver lægens recept og kan fremstilles af apoteker, der har en produktionsafdeling, såkaldte magistrelapoteker. Nærmere oplysninger fås på dit apotek eller på http://www.magistrel.dk/. En lignende fremgangsmåde kan bruges af dem, der tager andre benzodiazepiner, som har svært ved at erstatte det med Diazepam. Man skal være omhyggelig med at sikre sig, at magistrelapoteket garanterer anvender den samme opskrift hver gang. Det bør dog bemærkes, at denne fremgangsmåde ved benzodiazepinnedtrapning kan være besværlig og anbefales almindeligvis ikke. [Dette afsnit er omskrevet til danske forhold af oversætteren. Almindeligvis laves kun store mængder ad gangen, og det har næppe interesse i denne forbindelse. /red]
Der vises nogle eksempler på nedtrapningsskemaer på de følgende sider. De fleste af dem er faktiske eksempler, som er brugt og fundet brugbare af folk, som gennemførte nedtrapningen. Men hvert skema skal indrettes efter individuelle behov. Ingen skemaer er nødvendigvis ens. Herunder er en opsummering af punkter, der skal tages i betragtning, når man laver sit eget skema.
Udform skemaet i henhold til dine egne symptomer. Hvis f.eks. søvnløshed er det største problem, så tag det meste af din dosis ved sengetid. Hvis du har besvær ved at komme ud af huset om morgenen, så tag noget af dosen om morgenen (men ikke så meget, at du bliver søvnig eller ude af stand til at køre bil!).
Ældre mennesker kan nedtrappe benzodiazepiner med samme succes som unge mennesker, også selv de har taget midlerne i årevis. Et nylig undersøgelse af 273 ældre med et mange-årigt (i gennemsnit 15 år) brug af benzodiazepiner viste, at frivillig dosisnedsættelse og totalt ophør med benzodiazepiner medførte bedre søvn, forbedring af det psykiske og fysiske helbred og færre lægebesøg. Disse resultater er også opnået i mange andre undersøgelser af ældre, der har taget benzodiazepiner i længere tid.
Der er særligt gode grunde til at netop ældre bør nedtrappe og ophøre med benzodiazepiner. Som alderen skrider frem, bliver de mere tilbøjelige til at falde og få knoglebrud, blive forvirrede, få hukommelsestab og psykiatriske problemer (Se kapitel I).
Fremgangemåden ved nedtrapning for ældre er den samme som for yngre mennesker. En langsom dosisnedsættelse tolereres nemt efter min erfaring, selv for mennesker på 80 år, som har taget benzodiazepiner i 20 år. Man kan bruge benzodiazepin i vandopløsning, hvis det kan fås, og forsigtig erstatning med Diazepam, hvis det skulle være nødvendigt. Der er naturligvis stor forskel på hvornår mennesker bliver "ældre", men måske omkring de 65-70 års i de fleste tilfælde.
Mange mennesker, som har taget benzodiazepiner i længere tid, er også blevet ordineret antidepressiv medicin på grund af opståede depression enten under det vedvarende brug eller under nedtrapningen. Antidepressiva skal også nedtrappes langsomt, da de også kan forårsage abstinenser (eufemisk kaldet "seponeringssyndrom" af psykiatere). Hvis du tager antidepressiv medicin samtidig med benzodiazepin, bør du nedtrappe benzodiazepinet før du begynder på at nedtrappe den antidepressive medicin. Tabel 4 viser en liste over antidepressive midler og nogle korte råd om, hvordan man nedtrapper dem. Nogle af abstinenssymptomerne ved nedtrapning af antidepressiva ses af tabel 6.
Denne sammenfatningen er til folk, som selv planlægger at styre deres egen nedtrapning - formentlig hovedparten af læserne. Dem, som får hjælp af en erfaren og forstående læge eller rådgiver, kan ønske at dele byrden med nogen. I min nedtrapningsklinik plejede jeg at lave et udkast til en plan, som jeg diskuterede med hver patient. Det fleste patienter var meget interesserede i planen og foreslog forbedringer fra tid til anden. Imidlertid var der nogen, som ikke ønskede at tænke for meget på detaljerne, men blot ville følge planen nøje fra start til slut. Denne gruppe var ligeså succesfuld. Meget få (måske 20 patienter ud af 300) ønskede ikke at vide noget om planen, men blot følge instruktionerne. Nogle af disse gik også med til et klinisk nedtrapningseksperiment. I denne gruppe blev (med deres tilladelse eller på deres egen opfordring) benzodiazepinerne gradvist udskiftet med kalktabletter. Denne metode lykkedes også, og ved slutningen af forløbet var patienterne overraskede og lettede over, at de kun havde fået kalktabletter i de sidste 4 uger.
Medicinsk forskningsinformation fra en nedtrapningsklinik for benzodiazepiner
Af professor dr. med. C HEATHER ASHTON, FRCP
Fremgangsmåde ved nedtrapning af benzodiazepiner
Oversættelse: Steen Jarbøel